Mølgårdsvej 5, Løkken, 9480 Løkken

Velholdt 1 plans villa med 4 soveværelser beliggende tæt ved skolen...

Husk - vi holder ÅBENT HUS med tilmelding - hver dag.

Villaen er opført i 1971 og har et boligareal på 140 kvm. hertil kommer garage på 20 kvm. samt carport og dejlig overdækket terrasse.
Huset opvarmes med fjernvarme.

Indeholder:
* Dejlig lys vinkelstue med udgang til den hyggelige sydvendte overdækkede terrasse.

* Pænt lyst køkken med god spiseplads.

* 4 gode soveværelser alle med faste skabe.

* Badeværelse med kar, bruseniche, toilet og håndvask.

* Gæstebadeværelse med bruseniche, toilet og skabsarrangement med håndvask.

* Fordelingsgang.

* Bryggers med skabe og bordarrangement med vaskemaskine.



Beliggenhed
Velholdt et-plans villa med muret garage - beliggende i den gamle del af Løkken og med få minutters gang til "kærlighedsstien" som er parallel med Furreby bæk, og som går direkte til Vesterhavet samt de historiske hvide badehuse, som Løkken er landskendt for, Danmarks badeby nr. 1.

Som ekstra gevinst kan du på få min. opleve Løkken med det herlige og sprudlende Torv, ligesom villaen er tæt på fritidsaktiviteter, skole, sportsplads og indkøb.

I dag fremstår Løkken by med et væld af specialbutikker, Løkken Bryghus, Bolcheriet, 4 dagligvarebutikker, apotek, posthus, skole, børnehave, bibliotek, idrætshal, stadion, svømmehal, Havgården plejecenter, servicefag, tankstationer, banker, golfbane, ridecenter, bowlingcenter med go-karts, kunstmaler, museum samt et stærkt foreningsliv.

I umiddelbar nærhed er der et væld af naturoplevelser, Sømærket, vandtårnet, Løkken mole samt strandstier, der indbyder til lange traveture, igennem det bølgende marehalmsbeklædte klitlandskab, uanset årstiden. Den brede hvide sandstrand strækker sig milevidt mod nord og syd og indbyder til alle former for strandaktivitet ved det brusende Vesterhav.

Velkommen til Løkken…

Grunden
Herlig helårsgrund på 725 kvm. store grund, med indkørsel til carport/garage og flot anlagt have som vender mod syd.


Øvrigt
Mail eller ring til os for en uforpligtende snak eller fremvisning når I har tid, hverdag som weekend. Da vi bor i området, har vi et særdeles godt kendskab til lokalområdet. Derfor ser vi frem til at møde Jer.
Ejendomsmæglerfirmaet Vestkystmægleren, Søndergade 33, 9480 Løkken Tlf. 98 99 44 11 samt aften på 20 24 51 15

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.