FRITIDSHUS I KLITTEN I LØKKEN SYD´S VEL NOK MEST ATTRAKTIVE OMRÅDE ...
FANTASTISK UDSIGT OVER SOMMERHUSOMRÅDET OG KLITTERNE DER STØDER OP TIL STRANDEN.
Fritidshuset er beliggende i 3. klitrække på 3676 kvm stor grund - kun ca. 170 meter fra stranden Fritidshuset er opført i 1963-2002 og har et boligareal på 76 kvm + 50 kvm garage fra 2008.
Indeholder: * Dejlig vinkelstue med store vinduespartier, Ravelli pilleovn og udgang til fantastisk træterrasse mod syd og vest. Der er flot udsigt over sommerhusområdet og op til de store marehalmsbeklædte klitter.
* Pænt velindrettet køkken med alt i hvidevarer og flotte stenbordplader. Bemærk den smarte skabsopbevaring under overskabene.
* Dejligt nedsænket soveværelse med trægulv og skydelågs-skabe.
* Badeværelse med bruseniche, smart lille håndvaskearrangement, toilet, vaskemaskine samt adgang til sauna.
* Forstue/gang med god plads og med terrassedør ud til den østvendte morgen-træterrasse.
Stor dobbeltgarage med ledhejseporte. I enden af garage er der bygget et depotrum med gulvklinker, elradiator og egen indgang samt vinduer. Rummet er beklædt med rustikbrædder indvendigt og kan nemt omdannes til anneks.